Nyheder om Akupunktur 2000
Denne afdeling af hjemmesiden, er beregnet for kolleger, der har lært AcuNova (Akupunktur 2000) på et kursus.
Derfor er der nogle udtryk, som kun disse kolleger forstår.
Hver gang vi finder nye aspekter af AcuNova (Akupunktur 2000), vil de blive offentliggjort her.
Vi er meget interesseret, hvis du har forslag til forbedringer - eller hvis du har "mirakler", der kunne interessere andre at høre om.
Hvorfor har nogle kolleger enestående resultater med AcuNova, medens andre ikke rigtig kan få det til at virke?
Det falder tilbage på mig. Jeg har ikke gjort mit arbejde godt nok på kurset. Jeg har ikke forklaret godt nok hvad AcuNovas inderste væsen er! Så det forsøger jeg nu.
DU SKAL IKKE STILLE DIAGNOSE SOM VI KENDER DET FRA LÆGE-VIDENSKABEN.
Du skal stille en AcuNova diagnose — og det er noget helt andet. Det er enkelt. Meget enkelt.
Jeg forstår godt, at det er svært at forstå for kolleger der har mange års uddannelse.
Men flere års erfaring med AcuNova har imidlertid lært mig, at det er hemmeligheden ved AcuNova.
Det og så ramme punktet præcist.
Hvis man gør det, får man succes.
”Diagnosen” stilles simpelt hen ved at finde ud af, hvor på/i kroppen problemet findes, og så finde ud af hvilken segment (krops-udsnit) problemet ligger på eller under.
Derefter går man i gang med behandlingen.
Du ser på oversigten over segmenter (side 46 i FREMTIDENS MEDICIN), undersøger hvilket led, der har et ømt punkt, der har forbindelse med det bestemte segment, sætter en nål i punktet (bilateralt) og det er det.
Hvis du rammer punktet præcist, og resultaterne ikke kommer strakt, må du prøve et andet led, og så et andet led, og fortsætte med dette - så vil resultaterne komme i de allerfleste tilfælde.
Du skal ikke lade nålene sidde i, men flytte dem til nye led. Vi bruger ikke mere end 4 nåle ad gangen - bortset fra når vi behandler øjensygdomme, hvor vi bruger 6 nåle.
I meget sjældne tilfælde lykkes behandlingen alligevel ikke, og det er vel derfor, du har sendt en mail til mig. Du kan finde nyheder, råd og vejledning ved at trykke på ”knapperne” til venstre.
Der vil du finde løsningen på det meste.
Held og lykke
John Boel
