Akupunktur teorier

Mange kloge videnskabsmænd og –kvinder har fremsat forskellige teorien om hvorfor akupunktur virker. Herunder kan du læse nogle af dem.

1. Der sker visse blokeringer af smerteporte i rygmarven. Nerveinformationer som transmitteres tilbage anvender de samme nervebaner i rygmarven for at nå tilbage til hjernen. Fordelingen af nerveinformationer der når til hjernen sker gennem rygmarvens port kontrol. De store tykke nervetråde har først ret til at blive transmitteret til hjernen, hvis de er aktive hæmmer de derfor små nervers mulighed. Omvendt vil små nerver nå hjernen, hvis de store ikke er aktive.

2. Ved akupunktur sker der en frigørelse af endorfiner. (Smertestillende stof i kroppen).

3. Akupunkturpunktet kan betragtes som en perforering af den overfladiske kropsfacie, hvor der igennem dette hul træder et karnervebundt, som er indhyllet i en vandrig bindevævs kappe. Akupunktur punktet har således kontakt til grundsubstansen i bindevævet, og her igennem en nerval regulerings funktion på muskulatur, de indre organer, og gennem rygmarven til overordnede områder i centralnervesystemet og endokrinum. I et akupunktur punkt er den elektriske modstand forskellig fra omgivelser, hvilket skyldes vandindhold i bindevævs kappen som har kontakt til grundreguleringen.

4. I grundsystemet (matrix) mødes ifølge Pischinger tre vasale og tre nervale strukturer, og her ender de arterielle kapillærer, og de venøse kapillærer begynder, sammen med lymfekarrene. På samme måde ender og begynder i matrix sympatiske, parasympatiske og veszero sensible nerveender. Ved at påvirke grundsystemet kan vi påvirke hele kroppen. Nogle mener, at der findes over 4000 af sådanne punkter, som i praksis vil kunne bruges til at regulere kropsfunktionerne med.

5. En af måderne som akupunktur påvirker immunsystemet på, er ved en vævsdilation ved et indstik, hvor blodkar udvides og der bliver plads til flere hvide blodlegemer.

6. Segmentlæren. I løbet af fostrets udvikling kommer der større og større forskydninger, således at segmenterne er gledet fra hinanden. Segmenterne i kimblads dispositionen er stadig placeret bag ved hinanden. men den største "omflytning” har fundet sted ved hoved og ekstremiteterne.

Når man taler om segmenter så tænker man på de kendte Head`ske zoner. Disse zoner har refleksforbindelse fra organerne til huden (spinalnerverne), som også bliver betegnet som dermatomer.

Ved behandling af organ, må man behandle det tilsvarende hudareal. Man kan tale om segmental samhørighed mellem organer og kroppens overfladiske zoner. Et sygt organ er oftest ikke i stand til at holde hele smerten selv og derfor vil den stråle ud i segmenter.
Selvom det ikke er det samme, ligger den sidste teori (6), tæt på AcuNovas virkemekanisme.